Den ægte vare
Det smukkeste vindue er næsten altid det vindue, huset er ”født” med. Lavet af de originale materialer og udformet med de rigtige detaljer. Her kommer Outrup Vinduer og Døre ind i billedet. Vi går ikke på kompromis med hverken kvalitet eller principper. Vi ser det som vores opgave at tilføre dit hus ekstra værdi og gøre det mere attraktivt for både dig og eventuelle fremtidige købere.
Æstetik og autenticitet er vigtige kvaliteter i dagens Danmark – også for Outrup. Så vær omhyggelig, når du vælger nye vinduer. Hold dig til de originale materialer. Det øger oplevelsen og ikke mindst værdien af dit hus. Hos Outrup kalder vi det ”den ægte vare”.
Dansk producerede kvalitetsvinduer
Outrup har leveret dansk producerede kvalitetsvinduer og døre til godt dansk byggeri i mere end 40 år, og det har vi tænkt os at blive ved med. Vi har heller ikke i fremtiden planer om at springe over, hvor gærdet er lavest. Med vinduer og døre fra Outrup kan du være sikker på at få den ægte vare. Den, der med hensyn til kvalitet, funktion, stil og tradition klæder dit hus bedst.
Find din stil
Som en ekstra hjælp til dit vinduesvalg har vi opdelt vores brede sortiment i to stilkoncepter:
-
Outrup MODERN til den enkle stil
-
Outrup CLASSIC med romantisk stemning til den traditionelle, danske byggestil
Opdeling i de to koncepter gør det lettere for dig at finde frem til netop din stil og dermed den helt rigtige løsning! Ved at besøge siderne, MODERN og CLASSIC, kan du se billeder af, hvordan forskellige hustyper og stilarter matches. Måske giver det anledning til nye ideer eller sikkerhed omkring dit stilvalg.
Forsmag på det nye look
Prøv også vores "Vinduesdesigner" i bunden af siden. Her kan du få en forsmag på DIT hus med nye vinduer - ganske gratis og uforpligtende.





