1. Kan jeg købe direkte?
Nej vi sælger ikke direkte, hvorfor vi heller ikke giver priser til private. Priser skal indhentes ved en tømrermester. Såfremt du ikke allerede er i kontakt med en sådan, vil vi gerne henvise dig til en dygtig tømrer i dit lokale område, se hvordan her.
2. Hvordan skal jeg vedligeholde mine vinduer og døre?
Når vind og vejr begynder at misfarve malingen på dine vinduer og døre, er tiden ved at være inde til vedligeholdelse. Det vil typisk være vinduer og døre vendt mod syd og vest, der kræver vedligeholdelse først. Selve vedligeholdelsen skal udføres, som vores vedligeholdelsesskema anviser det – download vedligeholdelsesskema her.
3. Hvordan behandler jeg bundtrinnet i min dør?
Outrup anvender hårdttræ af typen sapeli til trædørtrin (bundtrin). Dørtrin bliver behandlet med en hårdttræsolie tilsat fungicid. Dørtrin kan vedlige-holdes med hårdttræsolie med fungicid, som er beregnet til udvendig brug. Det valgte produkt må gerne indeholde farvepigment.
4. Hvordan fjerner jeg harpiks udtræk?
Harpiks kan trække gennem malingen som små dråber og ved lyse farver som gule misfarvning ved knaster. Disse fjernes med en blød klud vædet i sprit. Gentag processen 4-5 gange og vask efter med vand.
5. Hvordan fjerner jeg limrester fra glasmærkatet på ruden?
Sidder dit glasmærkat på for længe, kan der forekomme limrester på ruden. Disse fjernes let med salmiak spiritus, rensebenzin eller keramisk glasrens og evt. en glasskraber.
6. Vi oplever dug på udvendig side af vores ruder - hvorfor?
Fænomenet er uskadeligt og normalt kortvarigt. Det skyldes, at jeres nye energiruder isolerer godt.
Dugdannelse kræver en kombination af lav overfladetemperatur og høj luftfugtighed.
I stille vejr med klar himmel kan udstrålingen til himmelrummet afkøle de udvendige bygningsflader så meget, at overfladetemperaturen bliver lavere end luftens dugpunkt. Fugten i luften vil derfor kondensere på bygningsfladerne.
Da varmestrømmen gennem en energirude er lille, vil overfladetemperaturen på den udvendige side herved være så lav, så der dannes dug på den udvendige side.
Dugdannelsen vil typisk forekomme midt på ruden. Langs rudens ydre kant, randzonen, er isoleringsevnen lidt dårligere. Herved ledes der lidt mere varme ud, så rudens kant holdes dugfri.
Tagudhæng og beplantning kan "skygge" for afkølingen, ligesom lokale forhold kan spille ind.
7. Vi oplever dug på indvendig side af vores ruder - hvorfor?
Dug er kondensdannelse på rudens indvendige side, og det skyldes sandsynligvis, at udluftningen ikke er tilstrækkelig.
Nye vinduer har både gode konstruktioner, beslag og tætningslister. Samtidig er vinduerne sikkert blevet monteret med nye fuger mellem karm og mur. Det betyder, at boligen nu er langt mere tæt end tidligere - og luftskiftet mindre.
Energistyrelsens folder ”Luft ud..” næver bl.a. følgende:
”En tidssvarende bolig skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelser på at få lukket alle huller og utætheder må man ikke overse, at frisk luft – og dermed ventilation – er en betingelse for sundhed. Både for beboerne og huset.
En gennemsnitsfamilie producerer hver dag 15 l vand i form af vanddampe. Vanddampene kommer fra beboerne selv (sved og udånding), dels fra brugen af køkken, badeværelse og tørring af tøj. Vanddampene skal ud igen – hver dag. I en utæt bolig sker det af sig selv, men hvis boligen er meget tæt, må man selv gøre en ”indsats”.
Soverum er særlig udsat for fugt. Mange mennesker foretrækker et køligt soverum, og hver person afgiver indtil 0,5 liter vand på en nat ved transpiration og udånding.”
Derfor bør man øge udluftningen. Luft godt ud med gennemtræk 5-10 minutter 2-3 gange i døgnet, og luft jævnligt ud i køkken og badeværelse.
Dug/ kondensdannelse kan bl.a. skyldes:
Natsænkning
Sænker man temperaturen om nattet, kan man erfare, at luft med lav temperatur ikke kan rumme så meget vand. Det kan medføre, at fugten sætter sig på ruderne. Find derfor den rette balancen mellem lavere temperatur og kondensdannelse.
Tørre tøj
Tørrer man tøj inden døre, bliver fugten afgive til rummet. Bruger man tørretumler, så skal den opvarmede luft ud i det fri. Kan man tørre tøjet uden døre, sparer man på energiforbruget.
Madlavning
Madlavning giver damp og fugt i køkkenet. Tænd for emhætten, når du begynder at lave mad. Lad emhætten kører 10-15 minutter efter, at du færdig med at lave varmt mad.
Bad
Luft grundigt ud efter badet, hvis der ikke er ikke ventilator i badeværelset. Er der ventilator, så lad den køre mens du bader og i 10-15 minutter efter badet.
Vådt fodtøj
Vådt fodtøj fører fugt ind i boligen. Tørring af fodtøjet øger kravet til udluftning.
Husdyr
En middelstor hund afgiver det samme som et menneske, omkring 2 l vand i døgnet.
Stueplanter
Stueplanter afgiver fugt til rummet. Mange stueplanter pr. m² øger muligheden for kondensdannelse.
8. Hvad er lavenergiruder med varm kant?
Termoruder består af 2 lag glas med et luftmellemrum. Glassene limes på et afstandsprofil, som normalt er af aluminium eller galvaniseret stål. Disse materialer har den ulempe, at de isolerer dårligt, og når det bliver koldt, kan der dannes kondens/dug langs termoruden yderkant – randzonen.
Varm kant er et afstandsprofil, som er fremstillet af et materiale, som isolerer bedre. Derved bliver varmetabet langs rudens kant reduceret, og generne med kondens langs rudens kant bliver minimeret.
Lavenergiruder med varm kant er standard i alle Outrup vinduer og døre.
9. Hvad betyder Uw, Ueff, Gw, Ltw og Ag/Gw?
På kopi af tilbud eller ordrebekræftelse finder man følgende data/energi-oplysninger:
Uw =U-værdi for elementet
Ueff=Effektiv U-værdi for elementet - tilførslen af solvarme gennem ruden er indregnet
Gw=Rudens energi-transmittans – gennemstrømning af solvarme
LTw=Rudens lys-transmittans – gennemstrømning af sollys
Ag/Aw=Glasandel – rudens andel af elementets areal
Dataene skal man bl.a. bruge, når man skal lave beregning af bygningers energibehov – se Bygningsreglemetet 2008 og SBi-anvisning 213.
Uw-værdi udtrykker transmissionskoefficienten – isoleringsevnen.
Uw-værdien angiver, hvor stor en varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time strømmer gennem 1 m² af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og den udvendige side er 1°C. Jo lavere Uw-værdi, jo bedre isoleringsevne.
Uw-værdi - ”den mørke U-værdi” - er et udtryk for energitabet gennem elementet – uden nogen påvirkning af solen. Jo lavere Uw-værdi, jo mindre energitab.
Ueff-værdien er elementets effektive U-værdi. ”Den mørke U-værdi” – Uw - er fratrukket energitilskuddet fra sollyset. Jo lavere Ueff-værdi, jo mindre energitab.
G-værdien er et udtryk for tilskud af solvarme. Jo højere g-værdi, jo mere solvarmen passerer gennem ruden og ind i boligen.
LTw er et udtryk for sollys-gennemgang. Jo højere LTw værdi, jo større procentdel af sollyset passerer gennem ruden.
10. Hvordan ser man om døren er højre- eller venstrehængt?
Man stiller sig foran døren, så man kan se hængslerne.
Når man står foran døren, rækker man en hånd frem for at røre ved hængslerne.
Døren er højrehængt, hvis man skal man bruge højre hånd for at røre hængslerne.
Døren er venstrehængt, hvis man skal man bruge venstre hånd for at røre hængslerne.
Tegningerne på Outrups tilbud og bekræftelser ser man altid fra boligens udvendige side - uanset om døre er indad- eller udadgående.