< Tilbage til Galleri - CLASSIC vinduer

Æstetisk, smuk og sund patriciervilla med udsigt til fjorden

De seneste år har denne smukke aftægtsbolig fra 1911 gennemgået en omfattende renovering, så den i dag fremstår som en æstetisk, smuk og sund patriciervilla med udsigt til fjorden.

Alle mure er blevet sandblæste. Efterfølgende er hele husets udvendige del blev pudset op i sandkalk, som er et diffusionsåbent naturligt materiale.  Et materiale som gør, at huset kan ånde, og derved løbende kan slippe af med fugt. Indvendigt er alle gamle lofter og vægge blevet fjernet og erstattet med korkvægge, som i øvrigt er brandhæmmende. Materialerne efterlader et behageligt indeklima og et gennemført lydniveau i hele huset.

Det var derfor også vigtigt at montere æstetiske smukke vinduer og døre, som lever op til de isoleringsønsker, som var et krav til hele renoveringen. Alle vinduer og døre i træ kommer med 3-lags glas, energimærke A – klassiske hvide undtaget den flotte hoveddør, som i kontrast til resten af elementerne er sortmalet. De slanke 20 mm sprosser giver et let og elegant udtryk – og et fantastisk lysindfald

Loading...