TræFront er vinduer og døre fremstillet i nordisk fyrretræ – naturens eget materiale. Det er det materiale, vi her i Danmark traditionsmæssigt har brugt til vinduer og døre i århundreder. Netop fordi det passer godt til det danske klima og med højt indhold af kernetræ, kan de holde meget længe.
Outrups trævinduer er produceret i 90% kernetræ i udadvendte dele, hvilket betyder tætte årringe og et højt indhold af harpiks, som er den naturlige beskyttelse mod råd og svamp.
Vi anvender FSC® certificeret træ. Det betyder, at vi er med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, hvor træet kommer fra.
TræFront er optaget/registreret i databasen for byggeprodukter, som kan anvendes/indgå i Svanemærket byggeri.
MODERN eller CLASSIC Træ
Træ vinduer fås med MODERN eller CLASSIC profil indvendigt. Så de passer til den moderne enkle stil i nyere hus eller til den mere klassiske stil ofte kombineret med sprosser. Læs mere om de to serier og se de forskellige vinduesmodeller og varianter.
Slank karm/ramme og skrå rammelister/bundglaslister uden fremspring sikrer stort lysindfald – og gør designet elegant og let. Dertil kommer smalle sprosser, som leder tankerne hen på originale kittede vinduer.
90% kernetræ på udvendige side af trævinduer, sikrer en lang levetid. Og side-glaslister er særligt robust mod råd og svamp. Og når der endelig skal males – kan det lysegrå glasbånd tages af. Træ/alu vinduer har en front af alu og kræver minimal vedligeholdelse.
MERE DESIGN
Den nordiske enkle og lyse stil går også igen på afstandsprofilerne i ruderne – der er flot lys grå - og selvfølgelig lavet som varm kant. Det modvirker kondens og træk. Du kan tilvælge hvid eller sort, hvis du ønsker en anden farve.
MERE ORIGINAL STIL
Et gennemtænkt design hele vejen rundt, giver vinduet et elegant og klassisk udseende. Med smalle sprosser helt ned i 20 mm kan du genskabe den originale stil i patriciervilla, palæer og andre ældre boliger.
Vinduer og døre i træ fra Outrup er med fingerskarret træ og minimum 90% kernetræ i udadvendte dele, hvilket yder effektiv beskyttelse mod råd og svamp.
At træet er fingerskarret vil sige, at stort set alle knaster, harpikslommer og andre dårlige dele skæres bort, så kun det gode kernetræ er tilbage. Derefter samles træet med fingersamlinger, så det færdige stykke træ fremstår ensartet med en betydeligt bedre holdbarhed og formstabilitet.
Intet vindue er nemlig bedre, end det træ, det består af.
Svagheder i vinduer og døre er indbrudstyvens vej ind. Derfor kan modstandsdygtige beslag og tekniske detaljer gøre en forskel og holde ubudne gæster ude af dit hjem.
Vi har allerede indbygget ekstra sikring som standard i vores vinduer og døre, men det er muligt at tilkøbe yderligere indbrudshæmmende beslag, ruder eller pakker, som du kan supplere med – for en sikkerheds skyld.
Vinduer og døre fra Outrup kommer som standard med lavenergiruder. Du kan vælge mellem 2- og 3-lags glas. Du kan vælge mellem flere forskellige typer glas:
Outrup behandler trædelen på vinduer og døre med dækkende 2ØKO overfladebehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed, inden elementerne skal males igen.
Vi tilbyder vores vinduer og døre i et utal af RAL farver. Her er de 8 standardfarver, som du kan få uden ekstra tillæg. Det er også muligt at få farver i NCS-S skalaen. Ligesom du kan få forskellige farver ud- og indvendigt.
Når energiforbruget skal sænkes, handler det blandt andet om at mindske varmetabet fra boligen. Her spiller energiruder en vigtig rolle. Energiruder sikrer, at varmen indefra holdes inde, og at sollyset udefra har god passage gennem ruden til at opvarme boligen.
Med 3-lags ruder fra Outrup vil denne effekt øges markant.