Udover de viste standardfarver, kan vi male dine vinduer i rigtig mange RAL farver – mod et mindre tillæg. Ligesom det også er muligt at male i NCS-S farver på træelementer - også mod et mindre tillæg
Du kan få 2-farvede elementer, med en farve på indvendig side og en anden udvendigt. Vi maler også gerne karm og ramme i forskellige farver. Farvevalget vil altid stå i forhold til både bygningen og det omgivende miljø – og være afstemt efter, hvad du ønsker at udstråle. Taler vi harmoni eller fuld kontrast? Tradition eller fornyelse? Valget er dit. Husk dog på, at jo mørkere farver, du vælger, jo mindre bliver lysindfaldet. Træ/alu elementer fremstilles også med granitlook på den udvendige alukappe. Overfladen fremstår rustik og elegant – og er samtidig både praktisk og smudsafvisende grundet den sandblæste struktur.
Se de nøjagtige farver hos din lokale håndværksmester.
Outrup behandler vinduer og døre i træ med et dækkende 2ØKO overfladbehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed, inden elementerne skal males første gang. Rengøring med lidt sæbe på en svamp i ny og næ på ydersiden er al den vedligeholdelse, der skal til for at for længe levetiden.
Fakta om Outrups overfladebehandling af træelementer
Grundingsprodukt til sammenbinding mellem imprægnering og efterfølgende behandling. Grunder påføres ved overrisling, hvorved alle udfræsninger i elementet beskyttes. Grunder skaber samtidig grundlaget for en lagtykkelse. Efter tørring fortsætter træelementet til næste proces.
Den afsluttende overfladebehandling udføres på vort fuldautomatiske robot-maleanlæg, som sørger for at påføre en ensartet overfladefilm på hele træelementet.
Efter tørring vil lagtykkelsen være mellem 80–100 my tørfilm. Diffusionsåbenheden i overfladebehandlingen er meget effektiv, således at træelementet kan ånde og samtidig afvise regnvand/sne. Behandlingen opfylder Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser, som samtidig er betinget af, at Outrup også er godkendt af DVC’s 2-ØKO krav til trækvalitet.
Undervejs i overfladebehandlingen foregår en løbende manuel inspektion af elementerne - således fanges eventuelle fejl og der sikres en optimal kvalitet på emnerne igennem hele processen.