Har du spørgsmål?

Har du brug for input til dit projekt eller spørgsmål om vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.

Kontakt os

Vinduer

Sidestyrede vinduer

Det sidestyrede vindue er praktisk og nemt at pudse

Det sidestyrede vindue ligner et almindeligt sidehængt vindue til forveksling. I hvert fald når det er lukket. Det åbner udad. Er nemt at lukke op. Og findes både i klassisk og moderne stil.

Når du åbner et sidestyret vindue, følger rammen i den hængslede side med vinduet ind mod midten, så der kommer en lille spalte mellem ramme og karm. Også kaldet en pudsespalte.

Bestil gratis opmåling til nye vinduer

Korrekt opmåling er afgørende for et godt resultat. Og så er det endda gratis.

Du kan bestille en opmåling gratis hos os. Når du udfylder formularen, sender vi en lokal forhandler ud til dig, som måler op til nye vinduer og døre til dit hjem. Forhandleren kan både hjælpe dig med professionel rådgivning og efterfølgende sende dig et tilbud på de døre og vinduer, du ønsker.

Vi har også en forhandler nær dig. På den måde støtter du lokalt, når du bestiller opmåling af døre og vinduer hos os.

Bestil opmåling

Puds ydersiden af dine vinduer indefra

Det særlige ved et sidestyret vindue er, at du kan stå inde og pudse ruden ude. Det skyldes en bestemt type beslag, der får rammen til at glide lidt ind mod midten af vinduet, når du åbner det, så der opstår en spalte på cirka 12 centimeter mellem ramme og karm i den hængslede side. Lige nok til at få en arm og en klud ud igennem.

Pudsespalten gør det nemt at rengøre sidestyrede vinduer – selv om du bor på 1. sal eller højere.


TIP: Hvis vinduet er bredere, end din arm er lang, kan du ikke nå hele ruden indefra. Her anbefaler vi at vælge et top-vende-vindue i stedet.

Sidehængt eller sidestyret – hvad er forskellen?

Det sidestyrede vindue er i familie med det mere almindelige sidehængte vindue. De åbner begge ud ad til cirka 90 grader. De er begge hængslet i den ene side. De er begge lette at åbne og lukke og gør det dermed begge nemt at lufte ud.

Forskellen er, at hængslerne på det sidestyrede vindue er usynlige. Det er de ikke på det sidehængte vindue. Og når du åbner vinduerne, kan du på det sidestyrede vindue stikke en arm ud mellem en smal spalte mellem karm og ramme, så du kan pudse ydersiden af ruden indefra. Det kan du ikke på det sidehængte vindue.

Bliv inspireret i vores galleri

Dine vinduer skal matche dit hjem. Derfor anbefaler vi, at du starter med at se på husets stil og byggeår. Du kan også lade dig inspirere af klassiske huse med sidestyrede vinduer i vores galleri.

Galleri CLASSIC

Farver

Outrup behandler trædelen på palævinduer med dækkende 2ØKO overfladebehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed på minimum 6-8 år, inden elementerne skal males igen.

Vi tilbyder vores vinduer og døre i et utal af RAL farver. Outrup har valgt 8 standardfarver, som du kan få uden ekstra tillæg. Det er også muligt at vælge forskellige farver til både indvendige og udvendige overflader, og karm og rammer kan ligeledes fås i forskellige farver.

Træ/alu elementer på sidestyrede vinduer fremstilles også med granitlook på den udvendige alukappe. Overfladen har en rustik og elegant fremtoning og er samtidig praktisk og smudsafvisende på grund af den sandblæste struktur.

Læs mere om farver her

 

Det helt rette greb

Når du bestiller palævinduer fra Outrup, kan du både få anverfer (hasper) og paskvilgreb med bremse. Det gør det nemt for både store og små at betjene vinduet. Paskvilgrebet er behageligt at holde om og er skandinavisk enkelt i sit formsprog, samtidig med at det fremstår originalt og matcher sidestyrede vinduer og døre.

Derudover har vi en række tilbehør, som kan øge funktionaliteten af dine vinduer og døre. Fx greb med bremse, friskluftsventiler, redningsåbning og meget mere.

Se flere greb og tilbehør

Træ – TræFront

Sidetyrede vinduer med god holdbarhed

Vores sidestyrede vinduer er fremstillet i nordisk fyrretræ. Det naturlige materiale har været brugt til døre og vinduer i århundrede, fordi det matcher det danske klima, og fordi det høje indhold af kernetræ gør, at både vinduer og døre kan holde meget længe.

Sidestyrede vinduer fra Outrup er produceret med 90 % kernetræ i de udadvendte dele. Det betyder, at årringene er tætte og at indholdet af harpiks er højt. Det er positivt, da harpiks er en naturlig beskyttelse mod råd og svamp.

Læs mere om TræFront

Træ/Alu – AluCapFront

Sidestyrede uden vedligehold

Vores sidestyrede vinduer med AluCapFront er fremstillet i en solid trækonstruktion, som er beklædt med en kappe af aluminium på udvendig side. Alu-Cappen er særdeles modstandsdygtig overfor vejr og vind.

Træ/alu sidestyrede kræver minimal vedligeholdelse. Det eneste du skal gøre, for at passe på dine klassiske vinduer er at rengøre den udvendige side med lidt sæbe og olie på en svamp i ny og næ.

Læs mere om træ/alu

Find din nærmeste forhandler

Vores forhandlere er klar til at hjælpe dig vælge, bestille og montere dine nye sidestyrede vinduer.

Flere af dem har også udstillinger, så du kan se og røre ved elementerne.

Find din forhandler