Faq
Hvad er forskellen mellem 2- og 3-lags vinduer?
Det er måske ikke lige noget, man lægger mærke til, at der er flere lag glas i et vindue. De er sat sammen parallelt med en afstandsprofil og er forseglet. Mellem hvert glas er der et hulrum, der isolerer. Derfor er der et ekstra lag isolering ved 3-lags energivinduer.
Udover den øgede isoleringseffekt har 3-lags vinduer flere fordele. De sikrer f.eks.:
- lavere CO2-udledning, der giver en lavere varmeregning
- højere isolering og øget værdi af hjemmet
- øget komfort og færre kondensproblemer.
Når du skifter vinduer, er det nu et lovkrav, at du skal vælge vinduer svarende til A- eller B-mærkede energivinduer. Eneste undtagelse fra lovkravene er, hvis dit hus ikke er omfattet af Bygningsreglementet, fx hvis det er fredet. Loven foreskriver, at du benytter Energimærke A vinduer til helårsbeboelse; og Energimærke B i fritids- og sommerhuse.
Er det en god investering at skifte vinduer?
Det er ofte en god investering at skifte til energivinduer. Du kan beregne din konkrete besparelse på www.energivinduer.dk
Hvad betyder energimærket?
Energistyrelsen og VinduesIndustrien har indført en energimærkningsordning for vinduer. Ordningen gør det nemt at finde det mest energirigtige vindue.
Energimærkerne viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er. Du kender skalaen fra andre produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, biler, lyspærer m.m. Dit valg af energivinduer påvirker din boligs energimærkning.
Outrup er med i energimærkeordningen for vinduer. Se vores certifikater her
Hvad betyder U-værdi?
U-værdi angiver vinduers isoleringsevne – eller med andre ord varmetabet gennem vinduet. I et 2-lags energivindue er U-værdien 1,3 W/m2K eller lavere, og i et 3-lags energivindue er U-værdien omkring 0,6-1,0 W/m2K.
Du kan se alle energiværdierne i vores produktsortiment her
Hvad betyder energivinduer for indeklimaet?
Det er ikke kun en god økonomisk investering at skifte vinduer. Lavenergivinduer har også en positiv effekt på husets isoleringsevne og dermed indeklima. Du slipper for træk og fugt, når dit vindue er isoleret. Dog skal du være opmærksom på huske at lufte ud.
Du kan se Bolius’ råd om udluftning her
Kan jeg benytte mig få håndværkerfradraget, når jeg skal have nye vinduer?
PT er håndværkerfradraget afskaffet jf. SKAT.