Dannebrogsvinduer til det klassiske hjem
Dannebrogsvinduet har sit navn efter det danske flag. Det er et klassisk dansk vindue med sprosser, som er inddelt i fire felter, så det netop ligner Dannebrog.
Dannebrogsvinduer er for mange lig med dansk idyl. De høje sidehængte vinduer emmer af klassisk dansk arkitektur og byggestil. Dannebrogsvinduet kommer i et utal af former, med et eller flere fag, med eller uden sprosser og passer til både muremestervillaer, patricervillaer og byhuse. De charmerende dannebrogsvinduer er dog ikke kun tro mod den klassiske stil. De lever de også op til de nyeste krav og standarder for energirigtige vinduer.
DB8-2-3
Bestil gratis opmåling til nye vinduer
Det er en god idé at få målt op til dine nye dannebrogsvinduer. En professionel opmåling giver nemlig dig det bedste resultat og sikrer, at dine nye vinduer og døre passer perfekt i dit hjem. Og så er det endda gratis.
Vi sørger for, at en af vores gode og pålidelige håndværkere kommer og laver en opmåling. Han kan også rådgive dig om alle de vigtige muligheder, når du skal have nye vinduer og døre.
Bliv inspireret i vores galleri
Dine vinduer skal matche dit hjem. Derfor anbefaler vi, at du starter med at se på husets stil og byggeår. Du kan også lade dig inspirere af klassiske huse med dannebrogsvinduer og sprosser i vores galleri.
Klassiske dannebrogsvinduer der lever op til nutidens energikrav
Valget af vinduer spiller en stor rolle, når du skal mindske energiforbruget og varmetabet fra din bolig. Og selvom dannebrogsvinduer fra Outrup er tro mod den klassiske stil, lever de også op til de nyeste krav og standarder for energirigtige vinduer.
Igennem årene har konstruktionen af vinduer ændret sig. I dag er langt de fleste sprosser ikke længere gennemgående, de er monteret på glasset – både på indvendig og udvendig side af energiruden og med afstandsprofil mellem glaslagene. Det kaldes energisprosser og er en måde at kombinere det klassiske vindue med nutidens krav til isolering.
Mere lys
Dannebrogsvinduer har slanke karme og rammer, rammelisterne er skrå og bundglaslisterne er uden fremspring. Formålet er at sikre et stort lysindfald samtidig med, at designet stadig ligner klassiske sprossede vinduer.
Mere kvalitet
Hvis du vælger dannebrogsvinduer af træ, består den udvendige side af 90 % kernetræ. Det sikrer lang holdbarhed og er et robust værn mod råd og svamp. Vælger du derimod dannebrugsvinduer af træ/alu, er du sikret et vedligeholdelsesfrit vindue, som holder i mange år.
Mere design
Den nordiske enkle og lyse stil går igen på afstandsprofilerne i ruderne, som modvirker kondens og træk. Afstandsprofilerne er lys grå og lavet som varm kant. Den fås også i hvid eller sort, hvis det passer bedre til dit hjem.
Mere sammenhæng
Vores bundtrin består af en solid konstruktion i komposit, alu eller hårdttræ. Til udadgående døre er det også muligt at vælge et kombinationstrin, som også fås med egetræ.
Farver
Outrup behandler trædelen på dannebrogsvinduer med dækkende 2ØKO overfladebehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed, inden elementerne skal males igen.
Vi tilbyder vores vinduer og døre i et utal af RAL farver. Outrup har valgt 8 standardfarver, som du kan få uden ekstra tillæg. Du kan desuden tilvælge NCS-S farver til dine nye vinduer i træ. Du kan få forskellige farver ud- og indvendig – ligesom karm & rammer også fås i forskellige farver.
Træ/alu elementer på dannebrogsvinduer fremstilles også med granitlook på den udvendige alukappe. Overfladen fremstår rustik og elegant – og er samtidig både praktisk og smudsafvisende grundet den sandblæste struktur.
Det helt rette greb
Når du bestiller dannebrogsvinduer fra Outrup, kan du både få anverfer (hasper) og paskvilgreb med bremse. Det gør det nemt for både store og små at betjene vinduet. Paskvilgrebet er behageligt at holde om og er skandinavisk enkelt i sit formsprog, samtidig med at det fremstår originalt og matcher de klassiske sprossede dannebrogsvinduer og døre.
Derudover har vi en række tilbehør, som kan øge funktionaliteten af dine vinduer og døre. Fx greb med bremse, friskluftsventiler, redningsåbning og meget mere.
Træ - træfront
Dannebrogsvinduer der holder
Vores dannebrogsvinduer er fremstillet i nordisk fyrretræ. Det naturlige materiale har været brugt til døre og vinduer i århundrede, fordi det matcher det danske klima, og fordi det høje indhold af kernetræ gør, at både vinduer og døre kan holde meget længe.
Dannebrogsvinduer fra Outrup er produceret med 90 % kernetræ i de udadvendte dele. Det betyder, at årringene er tætte og at indholdet af harpiks er højt. Det er positivt, da harpiks er en naturlig beskyttelse mod råd og svamp.
Træ/Alu – AluCapFront
Dannebrogsvinduer uden vedligehold
Vores dannebrogsvinduer med AluCapFront er fremstillet i en solid trækonstruktion, som er beklædt med en kappe af aluminium på udvendig side. Alu-Cappen er særdeles modstandsdygtig overfor vejr og vind.
Træ/alu dannebrogsvinduer kræver minimal vedligeholdelse. Det eneste du skal gøre, for at passe på dine klassiske vinduer er at rengøre den udvendige side med lidt sæbe og olie på en svamp i ny og næ.
Find din nærmeste forhandler
Vores forhandlere er klar til at hjælpe dig vælge, bestille og montere dine nye dannebrogsvinduer.
Flere af dem har også udstillinger, så du kan se og røre ved elementerne.
Skal du vælge 2- eller 3-lags glas?
Fra den 1. januar 2021 foreskriver Byggereglementet at montere vinduer med energimærke A i helårsboliger.
Outrups 3-lags energivinduer opfylder alle gældende energikrav og mindsker varmetabet fra din bolig og sænker det samlede energiforbrug. Ønsker du ekstra isoleringsevne, kan du vælge Outrup PLUS-vinduer i træ/alu (opfylder også kravene til Energirenoveringspuljen), som er udstyret med 3-lags energiruder, der sikrer en betydelig isoleringsevne.
Hos Outrup tilbyder vi også 2-lags vinduer med energimærke A. Dette vindue overholder ligeledes de skrappe krav i Bygningsreglementet til et helårshus - og kan fungere som et alternativ til 3-lags vinduer; specielt i ældre ejendomme, hvor det har høj prioritet at bevare æstetikken og den oprindelige arkitektur.
Reglerne er anderledes for sommer- og fritidshuse, hvor 2-lags vinduer med energimærke B stadigvæk er tilladte.