Vælg materialer og farver med omhu
Alt er muligt, når det gælder farver. Den klassiske løsning er et orangeri, der matcher farverne på resten af hjemmet – altså hvide vinduer i orangeriet, hvis vinduerne i resten af hjemmet er hvide. Men overvej, om orangeriet hellere skal stå i kontrast til resten af dit hjem. Vælger du vinduer i en kontrastfarve, vil orangeriet i højere grad drage øjet og være sit eget.
Husk, at mørke farver ofte virker mere hyggelige end hvide. Og at orangeriet sandsynligvis er rigelig lyst i forvejen og sagtens kan klare en mørk farve på vinduernes ramme og karm.