Luk lyset ind med en udendørs skydedør mellem terrassen og stuen – uden at gå på kompromis med hverken energieffektivitet eller kvalitet
Med skydedøre udendørs bliver terrassen en naturlig forlængelse af huset. Det er nemt at åbne op, og uanset om skydedøren er åben eller lukket, giver de brede åbninger og det enkelte design et stort lysindfald i dit hjem.
En skydedør kræver et minimum af plads på terrassen eller altanen, fordi den åbnes ved hjælp af en skinne i stedet for at svinge op. Det betyder også, at den ikke blæser i eller op, som en almindelig terrasseskydedør gør.
Skydedøren skal passe til boligens udtryk. Derfor tilbyder vi skydedøre både med og uden sprosser, så de kan passe til den ældre muremestervilla, det arkitekttegnede 60’er hus og til nybyggeriet.
Skydedørene har en slank karm og ramme, og rammelisterne/bundglaslisterne er skrå og uden fremspring. Det skaber et stort lysindfald fra terrassen samtidig med, at det giver et elegant og let design.
MERE KVALITET
Designet er gennemtænkt og giver skydedørene et solidt men elegant udseende. De skrå glaslister langs glasset i trædøren er monteret med skjult sømning. Det giver en elegant afslutning på vinduet, samtidig med at det sikrer, at der ikke trænger vand ind i træet gennem blottede sømhuller.
MERE DESIGN
Den nordiske enkle og lyse stil er også tydelig på afstandsprofilerne i ruderne, som er lys grå med varm kant. Den fås også i hvid eller sort. Bundtrinet er af aluminium og indvendig påforet med eg eller mahogni.
MERE ENERGI
En skydedør fra Outrup kommer med 2- eller 3-lags lavenergiruder, som er henholdsvis B- og A-mærkede. Det giver dig udsigt til en mindre varmeregning.
Vores TræFront skydedøre på mål er fremstillet i nordisk fyrretræ. Det naturlige materiale har været brugt til døre og vinduer i århundreder, fordi det matcher det danske klima, og fordi det høje indhold af kernetræ gør, at både vinduer og døre kan holde meget længe.
Skydedøren fra Outrup er produceret med 90 % kernetræ i de udadvendte dele. Det betyder, at årringene er tætte og at indholdet af harpiks er højt. Det er positivt, da harpiks er en naturlig beskyttelse mod råd og svamp.
Vores AluCapFront skydedøre på mål til terrassen er fremstillet i en solid trækonstruktion, som er beklædt med en kappe af aluminium på udvendig side. Alu-Cappen er særdeles modstandsdygtig overfor vejr og vind.
En udendørs skydedør med Alu-Cappe kræver minimal vedligeholdelse. Det eneste du skal gøre, for at din skydedør til terrassen fremstår som ny, er at rengøre den udvendige side med lidt olie og sæbe (evt. autoshampoo) på en svamp i ny og næ.
Outrup behandler trædelen på skydedøren med dækkende 2ØKO overfladebehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed på minimum 6-8 år, før elementerne skal males igen.
Vi tilbyder 8 flotte standard RAL farver. Det er muligt at få forskellige farver ud- og indvendigt på din skydedør, ligesom karm og rammer også kan males i forskellige farver. Mod en beskeden merpris har du mulighed for at vælge mellem 180 andre RAL farver samt adskillige NCS-S farver (dog kun til TræFront).
Træ/alu elementer fremstilles også med granitlook på den udvendige alukappe. Overfladen fremstår rustik og elegant, samtidig med at den både er praktisk og smudsafvisende på grund af den sandblæste struktur.
Vores skydedøre kommer som standard med lavenergiruder. Du kan vælge mellem 2- (dog kun til fritidshuse) og 3-lags glas. Du kan vælge mellem flere forskellige typer glas:
• Mat og ornament glas • Solafskærmende glas • Lydreducerende glas
Mulighederne for at åbne op til terrassen eller haven er mange. Derfor kan du vælge det udtryk, der passer til netop dit hjem – både indenfor hjemmets fire vægge og udendørs. Udover skydedøre har vi også terrassedøre, enkelte eller dobbelte terrassedøre og foldedøre, som alle lukker masser af sollys ind. Uanset hvad du vælger, så kan vores døre laves med smalle, elegante sprosser.
Hos Outrup må du gerne stille høje krav til kvalitet og finish. Kvaliteten på vores produkter er nemlig en af de ting, vi er mest stolte af. Vores skydedøre og andre kvalitetsdøre og -vinduer er lavet af de bedste materialer og konstrueret på en måde, der beskytter optimalt mod slitage, ælde og energitab og dermed gør dem særligt holdbare.
Alle vores vinduer og døre er af dansk kvalitet og produceret af kompetente og passionerede medarbejdere – netop for at sikre den høje kvalitet gennem effektiv processtyring.
En skydedør åbnes ved at skyde til siden ved hjælp af en udvendig skinne. Den fås i forskellige varianter; f.eks. med og uden sprosser. Det er en perfekt løsning til dig, der gerne vil spare plads både ude og inde og samtidig opnå et optimalt lysindfald i dit hjem.
Er der garanti på nye døre og vinduer?
Hos Outrup er kvalitet en del af ånden. Derfor kan vi uden problemer give dig 10 års garanti på alle vinduer og døre.
Fås skydedøre i træ og træ/alu?
De fås både i træ og træ/alu med 3-lags glas, Energimærke A og 2-lags glas, Energimærke B.