< Tilbage til Galleri - CLASSIC vinduer

Historien sidder i detaljerne - Patriciervilla

En nænsom renovering, hvor de rigtige vinduer og døre har været med til at føre denne smukke patriciervilla - nord for København - tilbage til sit oprindelige udtryk.

I 2023 valgte ejerne at føre villaen tilbage til den klassiske stil og det udtryk, som huset oprindeligt blev bygget med. Som en del af den gennemgribende renovering leverede Outrup nye vinduer og døre; nøje valgt til at understøtte husets arkitektur og historie. For at bibeholde det lette udtryk og maksimalt lysindfald ønskede ejerne trævinduer med 2-lags glas, Energimærke A og 20mm sprosser.

Vinduerne har gjort en markant forskel for villaens samlede udtryk. De klassiske proportioner og detaljer harmonerer med husets oprindelige stil og har været med til at give facaden den karakter og elegance, som hører en villa fra 1913 til.

Ejerne er meget glade for det færdige resultat – og for os hos Outrup er det altid en fornøjelse at være en del af projekter, hvor de rigtige vinduer og døre er med til at bevare og fremhæve et ældre hus’ særlige karakter.

Loading...