Inspiration til tilbygninger
Gør dit hjem større – og smukkere – med en tilbygning
Drømmer du om mere plads eller bedre funktioner i din bolig? En tilbygning kan være den perfekte løsning. Den fungerer som en naturlig og opvarmet forlængelse af dit hus – og kan både give dig ekstra kvadratmeter og et æstetisk løft.
Lad drømmene begynde her
Tilbygninger kommer i mange former
Uanset om du ønsker et ekstra værelse eller en lys stue med udsigt - mulighederne er mange - skal du undersøge, om tilbygningen kræver byggetilladelse hos Teknisk Forvaltning i din kommune.
Tænk helhed – både inde og ude
Når du planlægger din tilbygning, er det vigtigt at tænke på både indretningen og husets ydre udtryk. Formen og materialerne skal spille godt sammen med det eksisterende hus. Du kan vælge samme materialer for et ensartet udtryk – eller skabe spændende kontraster, der stadig komplementerer hinanden.
En tilbygning skal hænge sammen med resten af huset
En vellykket tilbygning føles som en naturlig del af hjemmet. Den skal passe logisk og funktionelt ind i husets rum og samtidig smelte sammen med den ydre arkitektur.
Tilbygning til sommerhus med stråtag

En tilbygning til et sommerhus med stråtag giver ekstra plads og komfort uden at gå på kompromis med husets charme.
Den nye del er designet i harmoni med den oprindelige stil og fremstår som en naturlig forlængelse af huset. Indenfor skaber store vinduer et lyst og åbent opholdsområde med flot udsigt til naturen.
Lyse overflader og brunt trægulv giver en rolig og varm atmosfære.
En fransk dør forbinder tilbygningen med den gamle del og sikrer et godt flow mellem rummene.
Udenfor fuldender en stor, delvist overdækket træterrasse helheden og indbyder til afslapning i det fri. Resultatet er en elegant balance mellem tradition og moderne komfort.
Læs mere om casen her:
https://arteglasbyg.dk/tilbygning/tilbygning-til-sommerhus-med-straatag/
Tilbygning med sedumtag

Som en del af en større ombygning af sommerhuset Lassebo i Hornbæk er der opført en tilbygning for få mere plads i stuen og køkkenet.
Læs mere om casen her:
https://arteglasbyg.dk/tilbygning/tilbygning-med-mos-sedum-tag/
Tilbygning med valmtag

Bygherren valgte en tilbygning med valmtag og teglsten for at matche husets stil, trods bekymring for lysindfaldet. Et stort ovenlysvindue, der dækker en tredjedel af loftet, sikrer masser af dagslys til både tilbygningen og stuerne.
Taget er udført med udhæng, synlige spær og zinktagrender i forlængelse af husets egne.
Glastaget i træ og aluminium har 3-lags soldæmpende glas og et motorstyret tagvindue for ventilation.
Indenfor prydes rummet af et hvidt, skrånende gipsloft og sildebenslagt egetræsgulv.
Foldedøre i hvidt træ åbner fire meter ud mod terrassen og skaber en flydende overgang til haven.
En tunnelgaspejs forbinder den nye tilbygning med stuen og giver hygge på begge sider.
Resultatet er en lys og harmonisk tilbygning, der forener funktion, æstetik og håndværk.
Læs mere om casen her:
https://arteglasbyg.dk/tilbygning/tilbygning-med-valmtag/
Tilbygning med tagterrasse

Den nye ejer valgte at opføre en tilbygning med tagterrasse til den klassiske patriciervilla, tidligere ejet af Bent Fabricius-Bjerre.
Under renoveringen blev den gamle balkon fjernet og erstattet af en elegant tilbygning med udgang til en tagterrasse fra soveværelset. Herfra kan man nyde aftensolen i rolige omgivelser.
Tilbygningen tilfører stueetagen lys gennem småsprossede vinduer og harmonidøre, der matcher villaens stil. Indvendigt er der skabt et loungeområde med egetræsgulv i sildebensmønster, hvidt gipsloft og integreret belysning.
Sonos-højttalere i loftet og en gennemgående gaspejs skaber stemning og komfort.
Tagterrassen er udført i zink, jatoba og galvaniseret jern – en smuk kombination af klassisk arkitektur og moderne håndværk.
Læs mere om casen her: https://arteglasbyg.dk/tilbygning/tilbygning-med-tagterrasse-2/
Tilbygning med sort zinktag

Tilbygningen og mellemgangen er opført med støbt sokkel og hvidpudset mur, mens vinduer, døre og glastag er udført i træ/alu.
Det sorte zinktag og tonede glas giver et stilrent udtryk og reducerer varmeindfald.
Indvendigt er der gipslofter og egetræsgulv i sildebensmønster, mens mellemgangen har klinker.
Fra tilbygningen er der smuk udsigt over mark og sø, og mellemgangen forbinder stuehuset med udhusene og skaber læ i gårdrummet.
Arte Glasbyg tegnestue har stået for design, tegning og projektering af hele projektet.
Tagkonstruktionerne blev fremstillet, prøvesamlet og industrilakeret på værkstedet, inden de blev leveret som byggesæt.
Bygherren har selv stået for støbning, murerarbejde og montering – et flot eksempel på samarbejde mellem håndværk og design.
Læs mere om casen her: https://arteglasbyg.dk/tilbygning/tilbygning-med-sort-zinktag/
Orangeri og tilbygning i et

Et lyst orangeri med glastag blev opført som tilbygning til det bevaringsværdige hus og skaber en naturlig forlængelse af boligen.
Byggeriet hviler på støbt sokkel med lav mur i tegl, der understreger husets klassiske stil.
Vinduer og karme er udført i hvidt kernetræ, og foldedøre i hårdtræ åbner ud mod haven.
Tagkonstruktionen er i hvidmalet limtræ med udvendig aluminium og zinktagrender.
Det varmedæmpende sikkerhedsglas i taget sikrer et behageligt indeklima året rundt.
Indvendigt prydes loftet af gips med lister i harlekinmønster, som giver rummet karakter.
Tagterrassen i jatoba hårdttræ med glasværn fuldender det elegante udtryk og forbinder huset med naturen.
Læs mere om casen her:
https://arteglasbyg.dk/orangeri/orangeri-og-tilbygning-i-et/
Vælg materialer og farver med omhu
Alt er muligt, når det gælder farver. Den klassiske løsning er en tilbygning, der matcher farverne på resten af hjemmet – altså hvide vinduer i tilbygningen, hvis vinduerne i resten af hjemmet er hvide. Men overvej, om tilbygningen hellere skal stå i kontrast til resten af dit hjem. Vælger du vinduer i en kontrastfarve, vil tilbygningen i højere grad drage øjet og være sit eget.
Husk, at mørke farver ofte virker mere hyggelige end hvide. Og at tilbygningen sandsynligvis er rigelig lys i forvejen og sagtens kan klare en mørk farve på vinduernes ramme og karm.
Glas
Et vindue er ikke bare et vindue. Heller ikke i en tilbygning. Alle vinduer og døre fra Outrup er udstyret med energibesparende lavenergiruder, der tillader lys og solvarme at komme ind og hindrer varmen i at komme ud.
De fleste vil gerne have mest muligt sollys og varme ind i deres tilbygning, men overvej alligevel, om du har brug for solafskærmende glas på en eller flere sider. Moderne lavenergiruder er så gode til at udnytte solens stråler, at store vinduespartier mod syd kan medføre overophedning i sommermånederne.
Overvej også, om du i din tilbygning vil have gavn af:
- Sikkerhedsglas, som beskytter mod indbrudstyve og vildfarne fodbolde og passer på børn, der løber og leger.
- Lydglas, som dæmper lyde fra trafik og anden støj.
- Ornamenteret, som skærmer for uvedkommendes blikke på en eller flere sider.
Styr på regler og tilladelser
Idet reglerne for byggetilladelse af tilbygninger varierer fra kommune til kommune og afhænger af lokalplaner og byggelov, bør du altid kontakte Tekniske Forvaltning i lige netop din kommune; for at orienterer dig om de gældende regler.
Historien om tilbygninger:
Tilbygninger opstod ikke som et klart defineret fænomen på én bestemt tid, men udviklede sig gradvist; specielt i 1800-tallet for at imødekomme industrialiseringens boligpres.
Nutidens tilbygninger er blevet fokuserede på at imødekomme individuelle behov og skabe bæredygtige og energieffektive løsninger


Træ - træfront
Vinduer og døre af høj kvalitet
I århundreder har nordisk fyrretræ været anvendt til fremstilling af danske vinduer og døre. Det er et fantastisk og naturligt materiale med en rig mængde kernetræ, der gør det velegnet til det danske klima. Alle udvendige komponenter i vores træ elementer er således fremstillet af 90% kernetræ.
Dette sikrer tætte årringe og en høj koncentration af harpiks, hvilket naturligt beskytter træet mod forrådnelse og svamp. Ved at vælge et trævindue får du derfor et autentisk vindue af høj kvalitet og lang levetid.


Træ/Alu – AluCapFront
Vinduer og døre uden vedligehold
Vi tilbyder også muligheden for at vælge vores AluCapFront til dine kommende vinduer og døre. Et træ/alu element har udseendet af et almindeligt træelement på indersiden, men har en udvendig kappe af aluminium.
Denne kombination gør elementet ekstremt modstandsdygtigt over for det danske vejr og sikrer en høj kvalitet. Derudover kræver træ/alu elementer mindre vedligeholdelse, da de blot skal rengøres med lidt vand og sæbe to-tre gange årligt.
Bestil GRATIS opmåling
Skal du have målt op til et nyt orangeri-projekt, har du mulighed for at bestille en gratis og uforpligtende opmåling.
Vi sørger for at en af vores gode og pålidelige håndværkere kommer og laver en opmåling.
Han kan også rådgive dig, om alle de vigtige valg vedrørende vinduer og døre.