< Tilbage til Nyheder

Outrup inviterer til kundearrangement

Lindy Red1

Efter en lang periode i coronaens skygge inviterer Outrup nu håndværkere til et kundearrangement, hvor håndværker og humørbombe Lindy Aldahl kendt fra det populære tv-program ”Rigtige Mænd” kommer og giver et godt grin. Der bliver også plads til professionel videndeling om branchens vilkår, produkter og digitale værktøjer, som er nyttige i en travl hverdag som håndværker.

Det seneste halvandet års tid har for mange håndværkere budt på travlhed med en masse aktivitet og fuld fart på byggeprojekterne. For at give et tiltrængt pusterum med et godt grin og nyttig viden til arbejdet fremadrettet – serveret sammen med en god portion frokost og rigelige mængder kaffe og kage – inviterer Outrup derfor til kundearrangementer tre forskellige steder på Sjælland og i Jylland i løbet af oktober.

- Coronapandemien har om nogen påvirket håndværkerne, og vi ønsker derfor at samle vores gode samarbejdspartnere til et fælles arrangement, hvor vi tager en velfortjent pause og sænker skuldrene, samtidig med at vi får fyldt op på den sociale konto, siger Jan Kampman, der er salgschef i Outrup, og fortsætter:

- Derudover vil vi gerne understøtte deres arbejde mest muligt i den kommende tid og giver derfor også et indblik i vilkårene hos os som leverandør i kølvandet på coronapandemien og opdateret viden om vores produkter. Samtidig løfter vi sløret for vores helt nye digitale kundeapp, der gør tilbudsgivning, bestilling og andet nemmere i hverdagen, fortæller han og tilføjer, at det til arrangementet vil det være muligt at få en forsmag på appen, der bliver lanceret i første kvartal af 2022.

Udover nyttig videndeling byder arrangementet også på et sprudlende humoristisk og inspirerende foredrag med den livsglade håndværker Lindy Aldahl, der er faglært murer og kendt fra DR1-programserien ”Rigtige Mænd”. Til foredraget vil han med et glimt i øjet fortælle om hverdagen som murer før og efter programmet med masser af sjove anekdoter og spas.

Kundearrangementer – tid og sted:
• Tirsdag d. 12. oktober – Sjørup Herregård, Ringsted
• Onsdag d. 13. oktober – Restaurant Marina Furesøbad, Værløse
• Torsdag d. 14. oktober – Sabro Kro ved Aarhus

Alle kundearrangementerne ligger i tidsrummet 12:30-16:30 og er gratis at deltage i. Der vil blive serveret frokost, kaffe og kage.

For tilmelding til arrangementet, skriv en mail til ssi@outrup.dk.

Loading...