< Tilbage til Nyheder

Største ordre nogensinde

Outrup skal levere mere end 1.800 elementer til andelsboligforening 


Over det næste halvandet år skal andelsboligforeningen A.S.T.’s tre store boligkarréer i Brønshøj have skiftet mere end 1.800 vinduer og døre. Det er Outrup Vinduer & Døre, der er valgt til at levere de mange elementer, og det bliver således virksomhedens største enkeltstående opgave til dato. 

Der er godt gang i vinduesproduktionen hos Outrup, som er blevet valgt til at levere sin største enkeltstående ordre nogensinde. Det drejer sig om mere end 1.800 elementer, der over det næste halvandet år skal leveres til andelsboligforeningen A.S.T.’s tre store boligkarréer Anneberghus, Sandbygård og Torbenfeldthus i Brønshøj. Her har man undersøgt markedet i en del år, inden valget faldt på den nordjyske vinduesproducent. 


Vi ville egentlig gerne have lavet både en facaderenovering og udskiftning af vinduer, men på grund af økonomi har vi valg at nøjes med vinduesudskiftningen. Vores nuværende vinduer har nemlig over 30 år på bagen og er efterhånden ved at være godt slidte og udtjente. Nye energirigtige vinduer vil også hjælpe på varmeregningen, og samtidigt har vi valgt at få glas som dæmper trafikstøjen
, fortæller Steen Thøgersen, som er medlem af bestyrelsen i andelsboligforeningen A.S.T, og fortsætter: 

Vi har været ude og afsøge markedet, hvor Outrup faktisk ikke i første omgang var på vores radar. Men efter en god snak med den tømrermester, som vi overvejede at hyre til opgaven, besluttede bestyrelsen sig for at tage forbi deres showroom i Rødovre, og det gjorde en kæmpe forskel, at vi her kunne se, føle og mærke kvaliteten af produkterne. Det var dermed også i den forbindelse, vi tog den endelige beslutning.

Et stort logistisk arbejde

Det var Troels Hansen, der har virksomheden Tømrermester Troels Hansen A/S, som anbefalede vinduesproducenten til andelsboligforeningen A.S.T. Det er også Tømrermester Troels Hansen A/S, der skal stå for løbende at montere de mange vinduer og døre.

Outrup har et rigtig godt produkt, og derfor var det også oplagt for mig at anbefale dem til andelsboligforeningen. Jeg har arbejdet sammen med dem flere gange, og de har løsninger, jeg kan stå inde for. Ejer og administrende direktør Troels Hansen
Bellahøj 2

 

Over det næste halvandet år skal vi arbejde tæt sammen om at få udskiftet de mange vinduer, og her skal man ikke undervurdere det logistiske arbejde, det kræver at få produceret og leveret så mange forskellige løsninger, der skal være klar, når vi er klar.

Konkret kommer vi til at få mange små leverancer løbende. På den måde bliver det også nemmere at overskue, da vi kan få alle vinduerne til for eksempel 1. sal på gårdsiden på samme tid, og vi dermed ved, at de passer præcis hertil. Samtidig kan vi få dem leveret nøjagtig det sted, vi skal bruge dem, så vi slipper for at skulle fragte de store elementer fra bygningens ende til anden.

Bellahøj 1
En fælles bustur fra København til Mors

Forud for projektets opstart har de tre parter gjort så meget som muligt for at sikre en effektiv byggesag med god forventningsafstemning fra begyndelsen, og blandt andet derfor inviterede vinduesproducenten både bygherre og entreprenør til virksomhedsbesøg på Mors. Det resulterede i, at 16 personer var på fælles bustur fra København til Mors. 

Outrup arrangerede transport for os, så alle dem, der havde lyst, kunne komme op og se vinduesproduktionen på Mors. På den måde kunne vi styrke fællesskabet omkring byggesagen mellem de tre parter, og bestyrelsen kunne se deres første vinduer i produktion og den proces, de går igennem, før de lander i Brønshøj, fortsætter Troels Hansen. 

Salgschef 25-aars jubilæum

Hos Outrup glæder man sig selvsagt over den store byggesag, der nu holder godt gang i produktionen over det næste lange stykke tid. Her skal vinduesproducenten konkret producere sidehængte træ/alu-vinduer med trelagsglas, som således kan skærme for en stor del af trafikstøjen, samt nogle terrassedøre.

Vi er selvfølgelig utrolig glade for at være blevet valgt til en så stor ordre som denne, og at vores showroom har vist sig igen at skabe stor værdi – havde det ikke været for den og Troels Hansen, var vi nok ikke blevet valgt til opgaven. Vi sætter dermed også stor pris på vores gode samarbejde, og vi glæder os virkelig til at se det færdige resultat, når alle vinduer og døre engang er monteret, lyder det fra Outrup Vinduer & Døres salgschef, Jan Kampman. 

Projektet er netop startet op og forventes at være afsluttet senest i maj måned 2026.

Loading...