< Tilbage til Forside

EPD/miljøvaredeklaration

Billede1 2

EPD/miljøvaredeklaration dokumenterer byggevarers miljøbelastning. En EPD er en ensartet måde til at fortælle, hvor meget et typisk vindue, samt hver enkelt komponent, der indgår i et vindue, belaster miljøet, omregnet til CO2 ækvivalenter

Fra d. 1. januar 2023 er det et lovmæssigt klimakrav i Byggereglementet, at man, ved nybyggeri, skal kunne dokumentere bygningens samlede klimapåvirkning med en livscyklusvurdering (LCA), hvor byggevarens miljøegenskaber kortlægges i hele dens livsforløb, hvilket i princippet vil sige fra vugge til grav. EPD’en bliver derfor et uundværligt redskab, når rådgivere og håndværkere skal beregne miljøpåvirkningen ved nybyggeri.

Hvad gør vi hos Outrup

Hos Outrup har vi udarbejdet specifikke EPD’er på vores vinduesmodeller, facadedøre og pladedøre. I livscykluskravene (BR18) anvendes en simpel definition af et element - blot med karm, ramme og glas. Hos Outrup har vi valgt at gå skridtet videre. Vi inkluderer nemlig alle komponenter i vores specifikke EPD beregninger. Det er et mere retvisende billede af den totale belastning ved fremstilling af et vindue/dør og ikke blot dele heraf. Ved at synliggøre miljøbelastningen på hver enkel komponent, giver det os samtidigt muligheden for at arbejde videre og forbedre vores vinduer og døre - og dermed reducere miljøbelastningen. Vinduesindustrien har til sammenligning udfærdiget en branche EPD, som er en gennemsnitlig betragtning på tværs af branchen/producenterne.

Alle elementer overholder selvfølgelig fortsat alle gældende krav i Byggereglementet.

Læs mere om branche EPD/miljøvaredeklaration hos EPD Danmark og hent Outrups EPD/miljøvaredeklaration på vinduer her. Du kan ligeledes downloade Outrups EPD/miljøvaredeklaration på facadedøre her og pladedøre her.

Loading...